Information om indbrud

Hej alle havemedlemmer

Jeg har i dag modtaget en mail fra H/F Vestereng og fra H/F 1907, som begge har været udsat for indbrud i denne uge. Som de skriver i Vestereng så har der været indbrud man+tirs+onsdag i denne uge. Et bestyrelsesmedlems alarm gik igang og kameraet filmede det hele.Tyven virker fuldstændig ligeglad med at blive filmet og fortsætter med at gennemrode alt. Der blev stjålet et batteri til en boremaskine og et par øreringe som ikke havde nogen speciel værdi. Han fjerner glaslisterne om termoruden, og piller vinduet ud, og kommer denne vej ind. Det er det samme der er sket i H/F 1907. Politiet er kontaktet og har været derude, og har fået videooptagelserne.
Kig ud i Jeres hus og hvis i ser andre huse der ser mærkelige ud så kontakt meget gerne bestyrelsen, så vi kan få orienteret alle, og kontaktet politiet. Vi håber at han alligevel er blevet stoppet med sit forehavende og at det hjælper med vagtselskabets runderinger, som også er blevet orienteret om det.
Hilsen og god weekend
Denni